Superbil

Richard Hammond i voldsom trafikuheld

For den tidligere TopGear vært, Richard Hammond, blev jobbet lige forligt nok i løbet af sidste uges optagelser. For med den kroatiske superbil, Rimac Concept One, endte en ellers dejlig arbejdsdag i brand og kaos, da den berømte TV-vært pludselig ikke længere kunne holde bilen på vejen, men i stedet endte i brand i grøften.

Hele misserne udspillede sig i de ellers idylliske Hillclimb Hemberg bakker i Schweiz, hvor det tidligere værtshold bag TopGear i forbindelse med optagelser til deres nye Show – The Grand Tour – pludselig måtte se sætte kameraet på pause og sende Hammond på hospitalet. Heldigvis uden alt for voldsomme skræmmer. Kollegaen, Jeremy Clarkson, udtaler på sin Twitter profil, at det er en af de mest voldsomme episoder, han nogensinde har oplevet, og mon ikke det sætter tingene i perspektiv hos de tre ellers hovmodige værter, når de fremadrettet sætter sig bag en af de voldsomme superbiler…

Fakta: Rimac Concept One

Rimac Concept One er det kroatiske vilddyr, der som den første har fået ry for at være en elektrisk hybridbil, der kan give Tesla baghjul. Med 1.088 hk kan den komme fra 0-100 km/t på blot 2,6 sekunder, og topfarten er hele 355 km/t. Med fire elektriske motorer – to på hver af akslerne – og 8.450 celler i sit batteri, leverer den fantastisk smukke superbil ikke mindre end 1 MW under acceleration.

Den voldsomme hybridbil blev for første gang præsenteret som en tanke i 2011, men det kroatiske koncept blev altså først endeligt vist frem på biludstillingen i Genéve sidst i februar i år.

Fra TopGear til Amazon Prime

I mange år har TopGear været et af de absolut bedste tv-programmer for bilglade drenge og piger, og da de tre værter forlod programmet efter sidste sæson, var der nærmest gråd at finde hos de mange fans. Men selvom alt håb for den elskede trekløver synes at være tabt, endte historien dog alligevel næsten lykkeligt. For Richard Hammond, Jeremy Clarkson og Gordon Brown valgte nemlig at fortsætte deres eventyr med superbiler hos Amazon Prime, der da også stod bag optagelserne i Schweiz. Her har de tre fartglade mænd fået lov til at fortsætte med det samme koncept, som de havde hos TopGear, og det tidligere altoverskyggende program fra TopGear har nu fået en konkurrent bestående af det renommé, de selv har været med til at opbygge. Nu er spørgsmålet så bare, om det bliver den gamle serie eller de kendte ansigter, der får overtalt seerne om, at det er deres program, de skal se. En ting er i hvert fald sikkert… Med Hammonds styrt er der ikke tvivl om, at det bliver en voldsom interessant sæson.